in the PONS Dictionary
interpellieren <interpellieren>
- interpellieren
-
| ich | interpelliere | |
|---|---|---|
| du | interpellierst | |
| er/sie/es | interpelliert | |
| wir | interpellieren | |
| ihr | interpelliert | |
| sie | interpellieren |
| ich | interpellierte | |
|---|---|---|
| du | interpelliertest | |
| er/sie/es | interpellierte | |
| wir | interpellierten | |
| ihr | interpelliertet | |
| sie | interpellierten |
| ich | habe | interpelliert | |
|---|---|---|---|
| du | hast | interpelliert | |
| er/sie/es | hat | interpelliert | |
| wir | haben | interpelliert | |
| ihr | habt | interpelliert | |
| sie | haben | interpelliert |
| ich | hatte | interpelliert | |
|---|---|---|---|
| du | hattest | interpelliert | |
| er/sie/es | hatte | interpelliert | |
| wir | hatten | interpelliert | |
| ihr | hattet | interpelliert | |
| sie | hatten | interpelliert |
No example sentences available
Try using a different entry.