in the PONS Dictionary
adversātor <ōris> m (adversor) nachkl.
- adversator
-
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | adversātor | adversātorēs |
| Genitive | adversātōris | adversātorum |
| Dative | adversātorī | adversātoribus |
| Accusative | adversātorem | adversātorēs |
| Ablative | adversātore | adversātoribus |
No example sentences available
Try using a different entry.