in the PONS Dictionary
I. spoil [spɔɪl] N
II. spoil <spoiled [or Brit usu spoilt], spoiled [or Brit usu spoilt]> [spɔɪl] VB trans
1. spoil (ruin):
| I | spoil | |
|---|---|---|
| you | spoil | |
| he/she/it | spoils | |
| we | spoil | |
| you | spoil | |
| they | spoil |
| I | spoiled / | |
|---|---|---|
| you | spoiled / | |
| he/she/it | spoiled / | |
| we | spoiled / | |
| you | spoiled / | |
| they | spoiled / |
| I | have | spoiled / | |
|---|---|---|---|
| you | have | spoiled / | |
| he/she/it | has | spoiled / | |
| we | have | spoiled / | |
| you | have | spoiled / | |
| they | have | spoiled / |
| I | had | spoiled / | |
|---|---|---|---|
| you | had | spoiled / | |
| he/she/it | had | spoiled / | |
| we | had | spoiled / | |
| you | had | spoiled / | |
| they | had | spoiled / |