in the PONS Dictionary
aberrātiō <ōnis> f (aberro)
- aberratio
-
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | aberrātiō | aberrātiōnēs |
| Genitive | aberrātiōnis | aberrātiōnum |
| Dative | aberrātiōnī | aberrātiōnibus |
| Accusative | aberrātiōnem | aberrātiōnēs |
| Ablative | aberrātiōne | aberrātiōnibus |