in the PONS Dictionary
remūnerātor <ōris> m (remuneror) nachkl.; spätlat
- remunerator
-
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | remūnerātor | remūnerātorēs |
| Genitive | remūnerātōris | remūnerātorum |
| Dative | remūnerātorī | remūnerātoribus |
| Accusative | remūnerātorem | remūnerātorēs |
| Ablative | remūnerātore | remūnerātoribus |