in the PONS Dictionary
interpellātor <ōris> m (interpello)
- interpellator
-
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | interpellātor | interpellātorēs |
| Genitive | interpellātōris | interpellātorum |
| Dative | interpellātorī | interpellātoribus |
| Accusative | interpellātorem | interpellātorēs |
| Ablative | interpellātore | interpellātoribus |
No example sentences available
Try using a different entry.