in the PONS Dictionary
interpretātiō <ōnis> f (interpretor)
1.
- interpretatio
-
2.
- interpretatio
-
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | interpretātiō | interpretātiōnēs |
| Genitive | interpretātiōnis | interpretātiōnum |
| Dative | interpretātiōnī | interpretātiōnibus |
| Accusative | interpretātiōnem | interpretātiōnēs |
| Ablative | interpretātiōne | interpretātiōnibus |
No example sentences available
Try using a different entry.